Generelle betingelser for alle rejser med Nika Jagtrejser

SELEKTIV AFSKYDNING
I Polen er alt trofæjagt selektiv afskydning. Man ønsker, at skåne sunde dyr i de mellemste aldersklasser. Det enkelte revirs afskydningspolitik fastlægges ud fra de givne forhold med hensyn til biotop, bestandsstørrelse o.s.v.

JAGTETIK
Du skal selvfølgelig følge gældende jagtforeskrifter. Der er på reviret erfarne jægere, som ledsager dig under jagten og fortæller dig hvordan du skal gøre. Følger du ikke disse anvisninger vil jagten som følge heraf bliver afbrudt, og du kan ikke senere gøre krav på erstatning. Skydes der vildt i fredningstiden eller vildt uden tilladelse fra jagtføreren, skal der betales 100 % ekstra i trofæ afgift.

Buk skudt i fredningstiden betales bøde fra 260 -700 Euro.

VURDERING AF TROFÆER/VILDT
Det er ikke den polske jagtfører, der har ansvaret for det nedlagte trofæs størrelse. Dette er alene jægerens ansvar. Uoverensstemmelser af denne art kan ikke behandles, uanset årsag.

ANSKYDNING
Sker der anskydning og dette fremgår af protokollen, vil der blive opkrævet afgift, uanset om jægeren mener, at der ikke blev arbejdet tilstrækkeligt for at eftersøge og opspore vildtet. Findes trofæet senere, vil jægeren få mulighed for at få det udleveret mod betaling af differencen mellem trofæafgiften og anskydningsafgiften.

DEPOSITUM
Ved bestilling af rejsen vil du blive opkrævet er forudbetalingsgebyr, som udregnes på grundlag af det, som du forventer at skyde. Pr. bestilt buk betales 1200 kr. i depositum.

EFTERREGULERING
Skyder du mindre end forventet, får du for meget indbetalt depositum tilbage, når protokollen foreligger. Skyder du mere, vil du blive opkrævet betaling her for. Ekstra regning skal betales inden 8 dage. 2 % pr. måned + 40 kr. i opkrævningsgebyr.

ENKELTVÆRELSE
Hvis man tilmelder sig individuelt og er alene, eller er et ulige antal jægere på et revir, er der automatisk et tillæg for enkeltværelse, selvom man ikke har bestilt det særskilt.

Skulle man under opholdet få tildelt et enkeltværelse, og skriver man i protokollen under på, at man har haft det, vil man:

  1. uanset hvad årsagen måtte være
  2. uanset om man har ønsket andet
  3. uanset forholdet i huset blive opkrævet herfor efter hjemkomsten

JAGTPROTOKOL
Efter jagten skrives en jagtprotokol ”Protokol z Polowania”. Alle oplysninger om jagtdage, nedlagt vildt, trofævægt, billeje o.s.v. skal nedskrives. Det er vigtigt, at du er enig i det der skrives i protokollen, da protokollen gælder som:

  • Toldfri udførsel af trofæer
  • Grundlag for endelig afregning
  • Som bevis ved eventuelle klager

OPMÅLING AF TROFÆER
Trofæerne opmåles normalt 24 timer efter afkogning og rengøring. Hvis du ønsker hele hovedet med hjem, ansættes trofæets vægt og det, der anføres i protokollen kan ikke ændres. Det samme gør sig gældende, hvis du må forlade reviret inden der er gået 24 timer. I disse tilfælde vil vægten i våd tilstand udgøre beregningsgrundlaget. Hvis man ikke kan godkende vejningen i Polen, skal i straks ringe til Nika Jagtrejser på 004575245794 mens i er på reviret inden i har skrevet under på protokollen. Klagen indføres i protokollen for at vi kan behandle klagen. Klagen skal skrives på Engelsk eller Tysk og oversættes til Polsk af tolken. Vi godkender ikke kontrolvejning, som er foretaget efter hjemkomsten. Hvis man ikke afsætter tid til at overvære trofæ opmålingen i Ungarn,  godkender man automatisk  trofækommissionens vejning Man skal selv sørge for, at de 90 g bliver fratrukket før man skriver under på protokollen i Polen.

AFTALER
Aftaler mellem Nika Jagtrejsers kunder og personalet på revirerne vil ikke blive accepteret under nogen former. I den forbindelse åbner ”voucher” mulighed for at forlænge opholdet og udvide den aftalte afskydning i det omfang, de stedlige myndigheder giver tilladelse hertil. Enhver jagtgæst hæfter for underskrevet protokol – uanset ”private” aftaler, det være sig mundtlige eller skriftlige.

VÅBENTILLADELSE OG ARANGEMANTS GEBYR
For at gå på jagt i Polen skal man have en polsk Woucher og europæisk våben pas. Woucher  gælder til en jagttur. Ansøgning herom klarer vi. Gebyr herfor andrager kr. 599,- pr. jæger for op til  3 våben. Våbentilladelse og arrangements gebyr til Ungarn 1099 kr. europæisk våbenpas ansøger i om  ved det danske politi og det koster ikke noget.

DRIKKEPENGE
Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil give drikkepenge. Men vi anbefaler, at hvis man giver, giver man 15-20 Euro hver dag. Man skal vide, at de polske jægere på jagtforenings revirer ikke får løn for dette arbejde. De gør det frivilligt for deres jagtforening.

VEKSLE PENGE I POLEN
Hvis man skal veksle penge i Polen, skal man gå til en veksleforretning som hedder ”KANTOR” i en større by i Polen. Man kan bruge f. eks. Visakort til betaling på de fleste tankstationer, restaurationer og hævning af kontanter i bankerne.

Husk registreringsbevis når man kører i Polen.
MED BUS OG FLY
Transfer fra busstation og lufthavn er  normalt vis ikke med i vores arrangementer, kun hvis det skriftligt fremgår af tilbudet.

Med bus må der medbringes 1 kuffert mål  90x75x25, 1 stk. håndbagage og våben Ekstra bagage medbringes mod gebyr 50 kr. pr. stk. som afregnes direkte med chaufføren.

HUNDE
Som et af de eneste lande, må du have din egen hund med på jagten. Det eneste som kræves er, at den er rabiesvaccineret en måned før afrejsen.

FORBEHOLD
for, prisændringer forårsaget af kursændringer, devaluering afgiftforhøjelser i Danmark og udlandet, eller andet, som Nika Jagtrejser er uden indflydelse på. Forbehold for trykfejl

Generelle betingelser Nika Jagtrejser

AFBESTILLINGSBETINGELSER  
Ved bestilling tidligere end 6 uger før afrejse betales 50 % af rejsens pris. 6 uger før afrejse betales resten. Ved bestilling senere end 6 uger før afrejse betales det fulde beløb. Der gælder særlige afbestillingsregler for flybilletter. Ved afbestilling senere end 6 uger før afrejse, er rejsens pris forfalden til betaling. Yderligere hæfter man for mindsteprisen pr. bestilt stk. vildt.

FORSIKRINGER
Afbestillingsforsikring koster 350 kr. Forsikringen skal senest tegnes ved indbetaling af første depositum. Det er stadig vigtigt at huske, at den 1. januar 2008 blev lovgivningen ændret for rejsesygesikringen – bedre kendt som ”det gule kort” på følgende punkter: Mindre geografisk dækningsområde. Det geografiske dækningsområde for det gule kort begrænses nemlig til EU og EØS landene. Det gule kort vil herefter kun dække for akut sygdom/tilskadekomst og hospitalsophold i følgende EU og EØS lande: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig. Desuden bortfaldt dækningen for hjemtransport i de lande, hvor det gule kort stadig dækker. Du skal derfor have en privat rejseforsikring for at være dækket for hjemtransport, når du rejser i EU og EØS landene.

JAGTTEGN
Du skal have et gyldigt jagttegn, før du drager på jagt i udlandet. Til det danske jagttegn er knyttet en ansvarsforsikring, der geografisk er dækkende i hele Vest og Østeuropa.

REKLAMATIONER
Eventuelle reklamationer skal for at kunne blive behandlet, afgives på destinationen og føres til protokols der skal skrives at dette er en reklamation. Hvis der er noget galt eller nogen uoverensstemmelser med det du har bestilt hjemmefra, er du forpligtet til at ringe til os, så vi kan få det rettet med det samme – tlf. 0045 75245794. Efter hjemkomst skal du afgive telefonisk klage straks og derefter har du 1 uge til at lave en skriftlig klage. du skal være opmærksom på, at når du f.eks. i Polen efter endt jagt har underskrevet trofæprotokollen, er det bindende for dig personligt, og NIKA har ingen mulighed for at korrigere det du har underskrevet.

FORBEHOLD
Der tages forbehold for ændringer af det i tilbudet angivne revir, til et andet tilsvarende revir, hvis der sker ændringer i afskydningsplaner, rabies eller andet uforudset. Vi går ud fra, at man modtager det alternative revir hvis man ikke har pointeret det ved bestilling. Særfredninger eller opbrugte kvoter,  prisændringer forårsaget af kursændringer, devaluering afgift forhøjelser i Danmark og udlandet, eller andet, som Nika Jagtrejser er uden indflydelse på. Forbehold for trykfejl.

JAGTTILBUD
Hvis ikke andet er udtrykkeligt anført jagtilbudet vil afregning blive foretaget efter priser der er gældende i det jagt år som jagten bliver afviklet i. Ikke i det år som tilbudet er givet i.

MOMS
Den 1. januar 2011 træder skatteministeriets ”Bekendtgørelse nr. 685 om ændring af merværdiafgiftsloven –Særordning for rejsebureauer (momslovens § 67 og 68a)” i kraft. Dette er ikke en normal momsregistrering, hvor vi skal opkræve almindelig moms. Det er en helt speciel ordning for rejsebureauer, som kort fortalt går ud på, at vi skal afregne moms til Told og Skat af vor fortjeneste. Ifølge loven ”må der ikke anføres momsbeløb på fakturaen eller anden angivelse af, hvordan momsen beregnes.” Den måde hvorpå vi skal udregne momsen som afregnes til Told & Skat er meget kompliceret, og kan først endeligt beregnes, når en rejse er gennemført. Derfor er det på forhånd vanskeligt at beregne præcist hvor meget det kommer til at betyde i merudgift for os. Et er dog helt sikkert, det kommer til at koste noget, og vi er selvfølgelig nød til at få dækket den merudgift. I forsøg på at finde en fair måde at fordele denne udgift på, har vi valgt at opkræve hver jæger et ”Administrationsgebyr” på henholdsvis DKK 300,- eller DKK 475,- for rejser under og over DKK 10.000,-.

Våbentilladelser:
Nika Jagtrejser sørger for fremskaffelse af de fornødne våbentilladelser i det land, hvor du ønsker at jage. Det er dog et krav, at man er i besiddelse af gyldigt jagttegn og riffeltilladelse. EU-våbenpas er et lovkrav efter Schengen-aftalen. EU-våbenpasset skal anvendes ved rejse mellem EU- lande samt ved mellemlanding i et EU-land. Det udstedes af politimesteren i den politikreds, hvor man er bosiddende. Husk at der er knyttet en ansvarsforsikring til jagttegnet, som er gældende ved jagt i hele Europa.

Transport af våben og ammunition: Nika Jagtrejser sørger for alle formaliteter vedrørende transport af våben i forbindelse med flyrejser og andre offentlige transportmidler under forudsætning af, at Nika Jagtrejser modtager alle nødvendige og korrekte våbenoplysninger fra kunden. Nika Jagtrejser kan ikke garantere for, at transporten forløber som planlagt. Skulle våbnet ikke nå rettidig frem til destinationen, har kunden ikke ret til at få nedslag i prisen eller aflyse rejsen, hvis der bliver stillet et egnet erstatningsvåben til rådighed.

Indførsel af trofæer, skind og kød:
Washington Konventionens liste over truede dyr inkluderer f.eks. bjørn, ulv, los, samt en række afrikanske vildtarter. Det er vigtigt, at du inden afrejsen på forhånd har undersøgt bestemmelserne. Vi rådgiver gerne om disse forhold, men det er jægerens eget ansvar at holde sig orienteret om de aktuelle bestemmelser og sørge for den nødvendige importtilladelse, en såkaldt CITES-tilladelse. Ansvarlig myndighed er Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 72 54 20 00 – fax 39 47 23 12. Information findes på Skov- og Naturstyrelsens webside www.skovognatur.dk og på CITES-webside www. cites.org. Kød og skind fra nedlagt vildt tilfalder normalt altid det pågældende jagtrevir, men kan dog ofte købes. Vær opmærksom på, at indførsel af kød og ubehandlet skind fra mange lande er underlagt særlige betingelser og kræver importtilladelse. Importtilladelse søges skriftligt hos Fødevarestyrelsen, se nærmere information på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk eller kontakt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg, tlf. 72 27 69 00
Nika Jagtrejser fralægger sig ethvert ansvar i forbindelse med hjemtransporten af trofæer.

Det er jægerens eget ansvar at sikre at alle nødvendige tilladelser er til stede. Vi er selvfølgelig altid behjælpelige med rådgivning og vejledning, men anbefaler stærkt, at lade et professionelt speditionsfirma tage sig af alle nødvendige formaliteter

Tider i rejseplaner og billetter:
De i rejseplaner og billetter anførte tider er altid lokale tider. Efter udstedelse af billetter og rejseplaner kan der forekomme ændringer i afgangs- og ankomsttider. Kontroller derfor altid afgangstiderne i de fremsendte rejsedokumenter. Du bør øjeblikkelig kontakte Nika  Jagtrejser eller pågældende transportselskab, dersom tiderne afviger fra den oprindelige bestilling/bekræftelse, således at eventuelle fejl kan blive rettet. Kunderne skal selv dække eventuelle ekstra gebyrer på transport og fortoldning af våben i lufthavne.

Pakkerejseloven:
Nika Jagtrejser er medlem af Rejsegarantifonden – medlemsnummer 1672 og har derudover tegnet en udvidet ansvarsforsikring, der dækker erstatningskrav, som kan rejses i henhold til “Lov om pakke-rejser”. Som kunde hos Nika Jagtrejser har du sikkerhed for indbetalt depositum samt eventuel hjemrejse i tilfælde af arrangørens konkurs. Derudover er du sikret i henhold til pakkerejseloven, der fastlægger et sæt klare regler for kunders krav mod rejsearrangøren. Vort medlemskab er samtidig en garanti for, at vi til enhver tid vil opfylde lovens krav.

REJSE MED FLY
Alle gebyre på våben og bagage som betales i forskellige lufthavne betales selv af de rejsende Nika Jagtrejser vil aldrig refundere dem.

SAGER OG TVISTER
Eventuelle sager anlagt mod eller af Nika Jagtrejser, afgøres af Dansk rejseankenævn eller af retten i Esbjerg.

ANSVAR
Nika Jagtrejser optræder som agent for jagtrevirer, hoteller m.v. og er uden ansvar overfor ændringer, forsinkelser o.s.v. som følge af aftalebrud, vejrlig eller andre forhold, som bureauet er uden indflydelse på.

Priserne for Jagtforenings revirer Polen, Ungarn Namibia og Rumænien er udregnet efter

1 Euro kurs 7.47 kr. Statsrevirer og OHZ revirer i Polen er udregnet efter 1. Zloty kurs 1,80 kr. Storbritannien er priserne udregnet efter en 1 pund £ kurs 9,00 kr..og for Sydafrika 1 rand kurs 0,55 kr.